Isætning af koblede vinduer i klassisk hus
Hos Snedkermester Lars Højmark er vi ved at lægge sidste hånd på en totalrenovering af et smukt hus i Ribe.
Vi har netop udskiftet alle de gamle vinduer med nye koblede Bøjsø vinduer i kernetræ med termorude som det inderste lag. Med koblede vinduer bevares de smalle sprosser, kitfals og profiler, så husets oprindelige stil bevares.
Bevar stilen med koblede vinduer
Man kan spare mange penge på varmeregningen, hvis man skifter sine gamle ruder til nye. De oprindelige 1-lags vinduer i gamle huse giver et originalt udtryk. Men de holder ikke ret godt på varmen. Med koblede vinduer får 1-lags glas yderst – med den rigtige kitfals og smalle sprosser. Den inderste ramme er en 2-lags energi-termorude, der holder på varmen og giver et bedre indeklima uden kulde og træk.
Vi kan renovere dit gamle hus, så det stadig ser originalt ud, men har alle de moderne fordele, som ikke går på kompromis med kvalitet, energi, støj og komfort. Kontakt os, hvis du vil have os til at kigge på dit klassiske hus og komme med et bud på en renovering.